Bestyrelsens beretning for 2007

Randers Orienteringsklub – Bestyrelsens beretning for 2007

1. Organisation.
Klubben har ved udgangen af 2007 i alt 52 aktive medlemmer og 17 passive. Hermed har vi for andet år i træk fremgang i medlemstallet, i det vi i 2006 havde 46 aktive medlemmer. Denne udvikling dækker over fremgang i forhold til helt nye og flere nye familiemedlemmer. Samtidig spores der også en aktivitetsfremgang. En fortsat rekrutteringsindsats nu med udgangspunkt i vores klubhus i Ålum skal fastholde den positive tendens i de kommende år.

Vi har været repræsenteret ved repræsentantskabsmøder i DOF og Nordkredsen og har deltaget i Nordkredsens klubledertræf. På grund af DOF’s ændrede struktur er Nordkredsen formelt nedlagt, men fortsætter som et kredsudvalg med formand der repræsenterer klubberne i Nordkredsen.

Vi har klubben repræsenteret i friluftsrådet i region Østjylland ved Finn Søndergaard (suppleant), og Finn er også medlem af brugerrådet i Fussingø skovdistrikt. (pr. 1/1.08 Kronjylland). Carl Malling er revisor for Nordkredsens Venner.

2. Sportslige aktiviteter.
Resultatmæssigt var 2007 et blandet år. Finn Søndergaard var i H65 skarp både ved DM mellem og ved DM ultralang, så det blev til to flotte mesterskaber. Nils Jansson vandt herudover bronze ved DM nat. I DOF’s medaljestatistik er klubben placeret som nr. 26.

I divisionsturneringen leverede de deltagende en fin indsats. Vi dystede den 22/4 i Karup Ådal og i Kollerup den 2/9. Med ca. 20 deltagende pr. løb blev vi efter fintælling placeret som nr. 3 i divisionen og skulle derfor i nedrykningsmatch den 7/10 i Silkeborg Nordskov. Her var fintælling igen nødvendig, og vi måtte til trods for afgivet protest for upræcise baneangivelser rykke ned i 4. division i 2008. Næste år bør vi være stærke nok til at rykke op igen, hvis alle mand møder op!

Årets klubmesterskaber blev afviklet i Egekrattet, et spændende kuperet område, der blev brugt til WM fortræningen specielt rettet mod den o-tekniske mellemdistance. Thorkild Jensen blev mester i seniorklassen, Bo Clausen vandt oldboys-klassen, Solveig Topp blev damemester, Jeppe Lillethorup blev juniormester, og Anette Grønbech Jensen blev mester i damebegynder.

Årets Elgtyr løb blev glemt i træningsplanlægningen – men næste år så!

Årets aktivitetspokal gives i år til Franz Thomsen, et relativt nyt men ihærdigt medlem. Franz får pokalen for hans store gåpåmod. Han brænder virkelig for orienteringen og vil hurtigst mulig lære at blive en god orienteringsløber. Han deltager således i stort set alt hvad klubben er involveret i, og herudover får han også tilsendt ekstra træning.

3. Arrangementer.
Årets første åbne arrangement var forårscup’en i Hjermind skov med Finn Søndergaard som banelægger. I alt ca.125 deltagere.

Årets åbne B-løb blev afholdt i den nytegnede vestlige del af Ålum den 19/8 med ca. 250 deltagere, der blev testet i specielt den private kuperede del af skoven. Nils Ole Mortensen og Bo Clausen var banelæggere og Kaj Jansson stævneleder. Desværre blev terrænet ”kun” benyttet til 4. divisionsmatch, og derfor var der ikke så stor fremmøde. Dem der var der gav udtryk for stor tilfredshed (og træthed) efter løbet.

Årets MBT-O arrangement løb af stablen den 14/10 med ca. 80 deltagere, med Anker Møller som stævneleder. Peter fra MBT-O udvalget som banelægger. Løbet var et mellemdistanceløb og samtidig World Cup løb, så også en håndfuld udlændinge deltog.

Træningsløb: I år var vores træningsløb utrolig velbesøgte, specielt til de løb hvor der blev gjort lidt ekstra ud af annonceringen var der stort fremmøde, og så har det nok også haft betydning at egne træningsløb er gratis for medlemmer Koordineringen af træningsløbene med naboklubberne fortsætter med Bent Fenger som tovholder. Vi afholdt i alt 14 træningsløb (3 flere end i 2006) med i alt 404 deltagere (forårscup med 125 deltagere) (29 i gennemsnit)
Træningssamling i Sverige i efterårsferien med Ronnie og Carl som tovholdere blev genoptaget efter et års pause på grund af Ronnies sygdom. Det forlyder at næste år er sidste gang, så deltagelse kan stadig nås.

Vintertræningen fortsætter i år fra kl. 18.00 – 20.00 om onsdagen fra uge 43 til begyndelsen af marts. Arrangementet kører på sin 11. sæson, og i år starter vi med en halv times løbetur eller opvarmning til musik, træner musklerne i styrkerummet og herefter lidt boldspil (Badminton/Volleyball).

4. Klubhus.
Pr. 1. oktober 2007 fik klubben igen foden indenfor i et klubhus. Det er blevet en realitet men en lejeaftale omkring Ålum Idrætsforenings klubhus på Ålum stadion syd for Fussingø skoven.

At få kommunen til at bruge penge på ombygningen af ”Vasen” var skudt ud i det uvisse, så derfor intensiverede vi i bestyrelsen jagten på alternativer. Fussingø statsskovdistrikt holdt vi møde med og undersøgte vi muligheder hos, ligesom firmaidrættens hus ved Hornbæk blev undersøgt og endelig blev Ålum idrætsforening kontaktet.

Ålum Idrætsforening viste stor interesse i et samarbejde og efter et møde kunne en egentlig lejekontrakt underskrives. ÅiF er en lille klub med ca. 25 medlemmer, der bruger huset i begrænset omfang. I vinterhalvåret trænes søndag formiddag og i sommerhalvåret spilles old boys kamp (fodbold) ca. 7 gange mandag aften. Vores visioner og tanker vedrørende klubhuset blev drøftet på en klubaften i klubhuset den 10/10. Der blev nedsat et klubhusudvalg, der p.t. arbejder på løsninger primært vedrørende opvarmning og indretning. Vores depot i kommunens garager fastholdes, men der arbejdes på en løsning så vi via container flytter depotet til Ålum.

Klubhusets placering lidt uden for byen tæt op af vores to mest tilgængelige skove bør udnyttes, så vi kan etablere et mere konstant klubaktivitet, så støt op og gør klubhuset til et levende sted!

5. Klubliv.
Med de kun 52 aktive medlemmer har vi et rimeligt aktivt klubliv. Året startede vanen tro med nytårsappellen, der førte os til den vestlige private del af Ålum skov, hvor vores lokale mand på stedet Niels Ole Mortensen kyndigt viste de 19 deltagere rundt i den flotte skov. Nytårsapellen blev afsluttet med Gullash suppe ved Rokkjærs køreskole og herefter var det tid til årets generalforsamling. Påsken foregik i år nær Rold, så vi havde ingen overnatning Vores deltagelse i divisions-turneringen havde fint fremmøde og resulterede desværre som tidligere omtalt i nedrykning til 4. division. Vores klubaften i oktober havde besøg af Ruben fra ÅiF og vores tanker og visioner for klubhuset blev grundigt drøftet, og herudover fik vi nedsat et klubhusudvalg, der er gået i arbejdstøjet Klubmesterskaber i Egekrattet samlede 19 løbere og den efterfølgende fest med Thorkild og Anette som styrmænd havde 19 deltagere. Årets sidste arrangement var julestuen med 17 deltagere. Kaj stod for arrangementet. Vores største aktiv på klubliv fronten er vores træningsløb, specielt dem der foregår i nærskovene og aktiviteten har her været rigtig flot i år. Det var et rigtigt træk at gøre egne træningsløb gratis for klubmedlemmer.

6. ROK–NYT.
Vores infofolder er i gode hænder hos Henrik Valentinsen, da der her bringes de væsentligste nyheder og annoncerer vores arrangementer. Væsentlige ændringer eller bare almindelige reklamefremstød for forskellige arrangementer sørger Villy for at sende rundt på mail, og endelig har vi klubbens hjemmeside, der redigeres af Anker Møller der sørger for kommunikation både til klubmedlemmer og eksternt til nye medlemmer og andre klubbers løbere.

Med det nye lay out og med en redaktør (Anker) der både er medlem af bestyrelsen og er meget aktiv løbsdeltager, har hjemmesiden fået større aktualitet. På forbundsplan varsles der med ændringer af orientering.dk der fremover bliver mere magasinpræget – altså med bedre (og dyrere) tryk. Bestyrelsen fastholder på trods af det vores kommunikationsløsning der er billigere og mere aktuel end tidligere.

7. Korttegning.
Igen i år har Nils lavet et kæmpe arbejde med nytegning og revision af vores skove. Ålum blev revideret/nytegnet, idet den private vestlige del igen kom med på kortet. Steen Frandsen hjalp til med rentegningen, da Bo meldte fra af arbejdsmæssige årsager. Udover Ålum er Fussingø løbende blevet revideret ligesom Løvenholm og Fladbro er klar til rentegning.

8. DOF.
2007 var det første år med det nye divisionsreglement, og her kom vi ud i nedrykningsmatch, således at hver klub nu løber 3 divisionsmatcher om året. Hermed undgår klubberne at blive elevatorhold, dog bør der strammes op på forbundets løbsprogram, så de bedre kan takle de mange matcher, uden at man skal oprette klassebetegnelser, der ikke findes i reglementet.

Ellers har forbundsdrøftelser handlet meget om fastholdelse, budget og også lidt om det forestående formandsskifte.

9. Kommende aktiviteter.
Træningsløbene vil igen i år blive planlagt og koordineret med vores naboklubber.

Vi havde her i december møde med OK Djurs vedrørende et klubsamarbejde. Det blev aftalt at vi sammen laver et åbent C-løb søndag d. 31/8, og at vi herudover anmelder stafetsamarbejde for 2008.

En klubtur til Grenå er også under planlægning.

Den 5/10 (flyttet fra 2/11) skal vi arrangere B-løb/divisionsløb i Hjermind. Stævneleder og banelægger mangler at blive fastlagt.

10. Materiel.
Økonomien har også i år set fornuftig ud og klubben har investeret i lejebrikker til Emit/sportident ligesom det nye Condes banelæggerprogram er indkøbt.

10. Bestyrelsen.
Vi har afholdt i alt 6 møder med diskussioner om DOF’s udvikling, rekruttering, informationsstrategi, almindelig planlægning af vores aktiviteter, samt ikke mindst klubhuset som vi har brugt meget energi på.

En stor tak til alle bestyrelsesmedlemmer for godt konstruktivt arbejde i det forgangne år. De to nye bestyrelsesmedlemmer Thorkild Jensen og Kim Topp er energiske og arbejder fint sammen med de etablerede.

Det nye år skal have fokus på at få skabt nogle gode rammer for klubativiteter i klubhuset, fortsat rekruttering og etablering af konstruktivt samarbejde med OK Djurs ligesom vores reglement skal kikkes efter i sømmene og justeres så det passer til vores virkelighed.

På bestyrelsens vegne Kaj Jansson.

AKTIVITETSLISTE: 2008. – her mangler nogle træningsløb m.v. i efteråret
L. 2/2 Nytårsappel – Fussingø, Generalforsamling – Ålum
L/S 8+9/3 Todages i Bulbjerg/ V. Thorup
L. 15/3 Træningsløb i Rejstrup
T/F/L. 20-22/3 Påskeløb Fanø – fællestur.
T. 10/4 Træningsløb/rekrutterings start Fladbro
T. 17/4 Træningsløb Houlbjerg
S. 27/4 4. divisionsmatch, Rosenvold, Horsens
T. 1/5 NJM-stafet. Lindale
T. 8/5 Træningsløb Fussingø
T. 15/5 Træningsløb Ålum
T. 22/5 Træningsløb Hjermind
T. 19/6 Sct. Hans arrangement Ålum
S. 31/8 C-løb Løvenholm (sammen med OK Djurs)
S. 28/9 4. divisionsmatch Nørlund Pl. (Herning)
O. 8/10 Klubaften
O. 22/10 Vintergymnastikken starter.
L. 25/10 Klubmesterskaber + klubfest
O. 26/11 Julestue
2009
L. 31/1 Generalforsamling.

Referat fra bestyrelsesmødet den 17. januar 2008

Referat af bestyrelsesmødet d. 17-1-2008

Add.1 Godkendelse af referat fra mødet d. 19-11-07
-referatet blev godkendt.

Add.2 Bestyrelsens beretning – herunder også selve
nytårsappel/generalforsamling

Kajs beretning blev gennemgået og småting blev rettet. Nytårsappellen bliver en gå/løbetur i skoven evt. efter de faste poster hvis de er blevet udlagt.
Kaj laver indkaldelse med dagsorden og en tidsplan over eftermiddagen.
Kaj finder en dirigent.
Der blev diskuteret hvordan § 5 kunne formuleres således bestyrelsens konstituering smidiggøres.

Add.3 Opfølgning fra sidste møde

Klubhuset
Kim har regnet på varmeanlægget i det nye klubhus i Ålum og fundet ud af at det ikke kan betale sig at investere i energibesparende opvarmning, da de årlige energiforbrug er ret beskedent til at en stor investering kan tjene sig hjem. Løsningen bliver derfor en renovering af det eksisterende
elvarmeanlæg evt. med supplement fra en kombineret solvarmeblæser.
Der vil blive lavet en arbejdsdag lørdag d. 29-3-08 hvor klubbens medlemmer opfordres til at hjælpe til med istandsættelse og renovering af klubhuset.
Klubhusudvalget laver en prioriteret arbejdsplan og indkøber materiel.

Samarbejde med OK Djurs.
Der er holdt møde med OK Djurs om et løb d. 31-8-08 i Løvenholm. Der er udpeget banelægger og stævneleder. Der arbejdes videre med løbet.
Der er tilsvarende et samarbejde om et løb i Hjermind d. 5-10-08, hvor vi står for løbet og OK Djurs ”kikker os over skulderen” og hjælper til.
Der er indgået stafetsamarbejde med OK Djurs. Navnet bliver Randers-Djurs.
Ok Djurs laver et weekend arrangement med løb og overnatning i juni.

Overnatning til ”Nordjysk 2 dages”Kaj har lejet et sommerhus med plads til 6-8- pers.

Overnatning til Påskeløb på Fanø
Bent prøver at booke 2 familierum på vandrehjemmet i Esbjerg.

Add.4 Siden sidst.
ROK.
Julestuen blev en succes med mange fremmødte.
Kaj har fået en forespørgsel om kort over Porsbakkerne i Auning. Kaj har oplyst at kortet er meget gammelt, men at det måske kan komme på tale at revidere det.
Kommunen.
Finn Søndergårds indstilling til kommunens idrætspris for hans
2 danmarksmesterskaber ser ud til at løbe ud i sandet, da kommunen har lavet reglerne om, således det ikke mere er ”old-boys” klasser der kan komme i betragtning til denne pris.
Der indkaldt til generalforsamling til ”Kulturelt samvirke” hvor vi er medlem. Det diskuteredes om vi stadig skal være med i denne forening, men vi tager et år mere og ser tiden an.

DOF.
Der var klubledermøde i Skive d. 22-11-07 og følgende emner blev behandlet, -økonomi-bedre internetside-nyt forbedret forbundsblad.
Der er indkaldt til klubledermøde i Karup d.31-1-08. –Anker deltager.

Add.5 Kommende arrangementer.
Træningsløb/løbetræning forår 2008
Træningsløb d. 15/3-10/4-17/4-8/5-15/5-22/5-19/5 Bent har plan over banelæggere og lokaliteter
Løbetræning hver tirsdag fra klubhuset i Ålum med start d.8/4
Løb 2008. Vi afholder løb i Løvenholm d. 31-8-08 sammen med OK Djurs.
Vi afholder løb i Hjermind d. 5-10-08. Kaj finder stævneleder fra klubben.
Løb 2009. Der arbejdes videre med at lave et løb fælles med OK Djurs evt. på Mols.
Løb 2010. Der er planer om at afholde Jysk/fynsk mesterskal i samarbejde med Mariager Fjord OK.

Add.6 Økonomi.
Ny klubdragt
Der vil på generalforsamlingen blive lagt forslag frem om ny klubdragt.
Bestyrelsen opfordre til at der nedsættes et udvalg til at se på design, farver, form og priser.

Sportident enheder
Der var en snak om vi skal investere i nye sportident enheder af en letvægtsmodel, der kan hænge på en skærm uden stativ. Dette vil gøre at vi kan lave tidtagning på træningsløb, hvilket vil gøre træningsløb noget mere spændende. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at der indkøbes 30 sportident enheder a`ca. 800 kr. / stk.

Add.7 Eventuelt

Næste møde bliver afholdt hos Kaj d. 25-2-2008 kl. 19.00

Mødet sluttede kl. 22.55 i god ro og orden.