“Findveji” er et landsdækkende projekt til at udbrede kendskabet til og glæden ved at løbe orienteringsløb. På hjemmesiden findveji.dk kan du finde kort og selv tilrettelægge dit løb.
Randers Orienteringsklubs bidrag til ”Find vej i Danmark” er ruter på Nordre Fælled i det nordlige Randers.
Det findes i forskellige sværhedsgrader, så alle kan være med.
Derudover har Randers Orienteringsklub et ældre kort over Fussingø her: Find vej i Fussingø. Kortet er som sagt af ældre dato, så afvigelser kan forekomme.
På kortet er der lavet ruteforslag med forskellige længder. Den nemmeste “bane” er fremkommelig med klapvogn m.v., men der er også udfordringer til dem der vil mere. Mange steder er der også tilbud om natur- og kulturformidling i tilknytning til posterne.
Du kan finde andre “find vej i” kort i resten af Danmark her: findveji.dk.
