Randers Orienteringsklub tilbyder for 8. gang et by-orienteringsløb, der er åbent for alle. Mange motionister vælger at løbe på de samme stier og veje i nærheden af bopælen. Fordelen ved et by-orienteringsløb er, at man også motionerer (udfordrer!) hjernen – ved at finde vej ved hjælp af et kort – mens man motionerer “fysikken”. Det er lettere i den by, man kender, end i en ukendt skov. Før start vil medlemmer af Randers Orienteringsklub instruere og hjælpe efter behov, så alle kommer godt i gang.

Også øvede orienteringsløbere deltager i løbet.

Bemærk: Nyt start- og målsted lige overfor Hobrovejens skole mellem skolen og Hobrovej.

Der vil være følgende baner at vælge imellem:

  • Bane 1 (svær)          ca. 5,0 km. (luftlinje)
  • Bane 2 (svær)          ca. 3,8 km.
  • Bane 3 (svær)          ca. 3,0 km.
  • Bane 4 (let, lang)     ca. 4,6 km.
  • Bane 5 (let, kort)      ca. 2,6 km.

Tilmelding på mail: Randersok@gmail.com med oplysning om for og efternavn, alder og bane. Betaling foretages på løbsdagen ved henvendelse til eventvognen, hvor tidtagningsenhed og kort udleveres.

Man kan løbe alene , det koster 70 kr. incl. kort og lån af tidtagningsenhed.

Man kan også løbe sammen som hold (max. 3-4 løbere pr. hold). Det koster 170 kr. incl. kort og lån én tidtagningsenhed.

Du kan starte, når det passer dig, mellem kl. 17:00 og 19:15.

Instruktion kan findes på stævnepladsen

Startliste Resultatliste Stræktider