Nej vi er ikke gået i barndom!
Det landsdækkende projekt ”Bevæg dig for Livet”, som Randers Kommune er med i, har imødekommet ansøgningen fra ROK. Det betyder, at vi en dag i det tidlige forår arrangerer et offentligt motionsarrangement – med et islæt af orientering.
Det drejer sig om 2-3 ruter af forskellig længde, som deltagerne kan gå eller løbe med hjælp af o-kortet over Fussingø. Der vil være elektronisk tidstagning – også ved posterne undervejs. Arrangementet afholdes med start og mål på sportspladsen på Nørre Ålumvej.
Der arbejdes nu på at etablere et muligt samarbejde med andre idrætsforeninger – ikke kun om et motionsarrangement med udgangspunkt i sportspladsen, men også at få fokus på den nærliggende Fussingø Skov som et ideelt outdoor-motionsområde for alle. Klubben får hjælp til markedsføring og
annoncering – også på sociale medier.
Der bliver også brug for hjælpere blandt klubbens medlemmer! Har du lyst til at være med i planlægningen og/eller afviklingen, må du gerne allerede nu kontakte mig.
Bent Fenger Jensen
Læs mere om ”Bevæg dig for Livet” :
https://www.randers.dk/borger/sundhed-og-sygdom/bevaeg-dig-
randers/bevaeg-dig-for-livet/